Steno Diabetes Center Steno Steno
 
Søg
 Søg
 
Ungeklinikken er en enhed i ambulatoriet for unge med diabetes fra 16-20 år. Klinikken har åbent hver 3.onsdag fra kl. 13.30 -20. 

Ung med diabetes
At være ung med diabetes kan være problematisk, når man er i puberteten: Insulinbehovet stiger, og de fysiske og psykosociale forandringer kræver hyppig regulering af diabetesbehandlingen.

I ungeteamet er tilknyttet behandlere med særlig ekspertise og interesse i at hjælpe unge og deres forældre med de diabetesrelaterede problemer. Den unge tilknyttes en fast behandler.

Læs mere i pjecen


Kompetence og ansvar for egen behandling
Vi arbejder tværfagligt for, at den unge opnår en mulig accept af sygdommen og behandlingen. Vi lægger vægt på at vise den unge tillid for at vinde deres tillid og at motivere den unge til selv at tage ansvar for sit liv, specielt den del, der handler om diabetes.

Vi underviser den unge i
  • diabetes
  • symptomer
  • behandling
  • oplæring i korrekt injektionsteknik
  • blodglukosemåling
Målet er at give den unge viden og færdigheder, så han/hun selv kan tage ansvar for egen behandling og træffe kvalificerede beslutninger om egen behandling.

Forældrene deltager efter behov, hyppigst de første gange. Vi tilbyder at arrangere årlige møder for voksne pårørende.

Forskning
Klinikken deltager i et samarbejde med andre afdelinger i Danmark, som behandler børn og unge med diabetes. Informationer om nye tilfælde af diabetes indsamles og løbende foretages kvalitetskontrol af diabetesbehandlingen.

UNG MED DIABETES

Læs om

Blodsukkermåling
Insulinbehandling
Hypoglykæmi / lavt blodsukker
Hyperglykæmi / højt blodsukker
Syreforgiftning
Forebyggelse af komplikationer



Netværksgruppe på vej

En netværksgruppe bestående af unge med diabetes er under opbygning. Tal med din behandler, hvis du vil vide mere.


Sådan sender du tilmeldingsskema

  1. Log på cure4you.dk
  2. Vælg skriv til klinikken 
  3. Vælg ungenetværksgruppe
  4. Skriv besked og vedhæft din tilmelding 
  5. Send besked


WEBSITES VI ANBEFALER

Diabetesforeningen

Alt om diabetes

Diabeteschat

Rygestop