Følgesygdomme

Alle med type 1 og type 2 diabetes har risiko for at udvikle sendiabetiske komplikationer også kaldet følgesygdomme. Hvem der får følgesygdomme er forskelligt, men afhænger bl.a. af, hvilken diabetestype du har, og hvor godt din diabetes er reguleret.

Alle med diabetes - både type 1 og type 2 kan udvikle følgesygdomme til diabetes.
Ved type 1 diabetes kan følgesygdomme udvikle sig efter 5-10 år med diabetes.
Ved type 2 diabetes er følgesygdomme ofte til stede, når sygdommen bliver konstateret.
En god diabetesregulation mindsker risikoen for udviklingen af følgesygdomme.

Hvor viser følgesygdomme sig?
Følgesygdomme kan vise sig i forskellige organer. Beskadigelse af blodkarrene spiller en væsentlig rolle i den proces. De opdeles efter, om det er de små (mikro) eller de store (makro) blodkar, som er ramt:

• Mikrovaskulære, som rammer de små blodkar i 
  øjne, nyrer og nervebaner
  
• Makrovaskulære, som rammer de store blodkar i 
  hjerte, hjerne og i benene
  

Genetiske faktorer, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt og rygning spiller også ind. Derfor skal disse faktorer inddrages i forebyggelsen af følgesygdomme

Hvordan kan du forebygge følgesygdomme?
Du kan mindske risikoen ved at 

• have en sund livsstil
• have stabile værdier: blodsukker, blodtryk og kolesterol
• gå til regelmæssig kontrol, hvor du screenes for tegn på følgesygdomme:
  - undersøgelse af nyrernes udskillelse af albumin (æggehvidestof)
  - måling af blodtryk
  - fotografering af øjets nethinde
  - blodprøve med kontrol af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet (lipidstatus)