Steno Diabetes Center Steno Steno
 
Søg
 Søg
Send to a friendPrint

FAQ om besøg i ambulatoriet


Typiske spørgsmål for dig som er ny i Stenos ambulatorium.




Hvordan foregår et besøg i ambulatoriet?
På dit mødekort står, hvilke behandlere du skal til den pågældende dag.

Når du møder i ambulatoriet, melder du din ankomst til lægesekretæren i den store skranke. Herefter går du til laboratoriet, hvor du vil få målt blodglukose og HbA1c samt blive vejet, og eventuelt yderligere blodprøver efter aftale.
I laboratoriet får du navnemærkater, som du afleverer til sygeplejersken i lille skranke. Hun vil koordinere dit besøg og vise dig rundt til de behandlere, du skal se den pågældende dag.

Når besøget er afsluttet hos behandleren, planlægger i næste besøg sammen med hensyn til tidspunkt, blodprøver og undersøgelser. Herefter modtager du et statusark, som afleveres til lægesekretæren i store skranke. Hun vil herefter booke en ny tid.

Hvor ofte skal jeg komme til kontrol/besøg i ambulatoriet?
Vi tilrettelægger individuelt med hver enkelt patient antallet af besøg og mødefrekvens i vores ambulatorium. I gennemsnit vil der gå 3-4 måneder mellem hver besøg med mindre andet aftales.

I perioder af dit liv har du måske brug for en tættere kontakt med behandleren, f.eks. hvis du er ung, er gravid, eller går i type 2 klinik i et undervisningsforløb.

Hvert andet år skal du have foretaget en statusundersøgelse, hvor både sygeplejerske og læge foretager en samlet vurdering af din diabetesbehandling og evt. Din egen læge vil herefter blive orienteret.


Hvordan bliver jeg henvist til jeres ambulatorium?
Er du borger i Region Hovedstaden, kan du blive henvist til vores ambulatorium fra regionens hospitaler eller din egen læge. Borgere fra andre regioner følger disse regler. Steno Diabetes Center er ikke omfattet af lov om frit sygehusvalg.

Hvad sker der efter jeg blevet henvist, og hvad sker der ved mit første besøg?
Er du henvist til behandling hos os, vil en overlæge vurdere henvisningen med hensyn til behandlingstilbud. Du vil herefter blive orienteret pr. brev om mødetidspunkt.

Ved dit første besøg vil vi drøfte vores tilbud med dig, herunder medicin, screening for komplikationer, kost, motion, livsstil samt undervisning uanset, om du er henvist til ambulatoriet, type 2 klinikken eller sengedagafsnittet.

Du er meget velkommen til at medbringe din pårørende til besøget i ambulatoriet.

 

 



MELD AFBUD i god tid

1. Ring til tidsbestillingen
Se åbningstider

2. Elektronisk
(Forudsætter, at du opretter dig som bruger af systemet)

Når du melder afbud
Det kan betyde, at du må vente op til 3-4 måneder på en ny tid. Derfor opfordrer vi til, at du kun ændrer tid, hvis du absolut ikke kan komme.